Lind Old Girls blev stiftet den 13. juni 2000 som en søsterklub til Lind Old Boys (LOB).

Vi laver forskellige arrangementer, f.eks. foredragsaftener og inspirationsaftener af forskellig art, fælles madlavning, teater evt. med spisning, virksomhedsbesøg, bowling, gåture eller bare hyggeaftener. 

Klubbens idégrundlag er:

At møde nogle nye piger og lære dem at kende
At kunne mødes på tværs af interesser
At prøve forskellige former for motion
At give hinanden ny inspiration og sætte tanker i gang
At have et fristed, hvor det ikke drejer sig om at være bedst
At det er uforpligtende og frivilligt 
At det positive og optimistiske skal være i fokus
At være opfindsomme og at turde
At det skal være sjovt og uhøjtideligt
At det gode humør og smilet må blomstre